Vores porteføljeselskaber er alle nøje udvalgte virksomheder, som vi tror kan gå hele vejen. Nogen er lige startet, og andre er allerede godt på vej. Alle har potentiale til at blive morgendagens succes.
Grøn batteriteknologi klar til markedet

Teknologivirksomheden VisBlue ApS, der er en udspringer af Aarhus Universitet, har på 3 år rejst 15 mio. dkk i kapital og fondsmidler, som har været medvirkende til, at VisBlue nu står foran et endeligt gennembrud på markedet med deres teknologi indenfor lagring af grøn energi.
I dag anvendes mellem 30-50% af energien, der produceres af solceller, på bygninger. Den resterende del går enten tabt, eller sendes tilbage til nettet med et tab til følge. Ved at lagre den uudnyttede energi lokalt, kan udnyttelsesgraden af solcellerne forbedres markant, således at en større andel kan anvendes lokalt til drift af bygningen, mens den overskydende del kan sendes tilbage til nettet, når der er størst behov – er dermed den højeste pris – for det.