Filter:
Branche:

Udvalgte exits

Cases

 
T

Tidlig investering i intelligente vandmålere

Miitors udvikler teknologi til intelligente fjernaflæste vandmålere baseret på patenteret teknologi indenfor blandt andet ultralyd og radioteknologi. I marts 2015 blev selskabet solgt til polske Apator Powogaz S.A. for 53 millioner kroner. Borean var med fra Miitors etablering i 2010 og var med til at rejse ialt 10,5 mio. kroner i ekstern kapital fra andre investorer inden salget i 2015.

Markedet for målere har oplevet et skifte fra mekaniske målere over til elektronisk fjernaflæste målere. Køberne af vandmålere (vandværker etc.) er gået fra et fokus på prisen over til nu også at stille større krav til kvaliteten. Da mange producenter ikke tidligere har haft fokus på de elektroniske produkter, har de oplevet en mangel på know-how for at kunne reagere tidsnok til at følge udviklingen på markedet.

Det var her, Miitors så et globalt hul i markedet og var klar med en løsning. Gennem platformen W-Miitor udviklede de en måler, der var unik for markedet med helt nye tekniske løsninger, større præcision og absolut minimalt strømforbrug.

Thor Jespersen, CEO Borean Innovation

Vi troede så̊ meget på projektet og på Jens, at vi sammen med Jens og de øvrige investorer investerede 2,9 mio. kr. i Miitors.

Satsede, da virksomheden kun var en idé

Innovationsmiljøet Borean Innovation (dengang NOVI innovation) var blandt de første til at spotte mulighederne hos virksomheden og investerede i 2010. Efter fem år blev Miitors i 2015 solgt til en polsk virksomhed for 53 millioner kroner. Innovationsmiljøet er selv særdeles tilfredse med, at de så potentialet hos Aarhus-virksomheden og investerede i den helt tidlige fase:

”Sammen med to business angels investererede vi første gang i Miitors i 2010, da teknologien kun var på idéplan. Direktør Jens Drachmann præsenterede os for et projekt, som i al sin enkelhed gik ud på at lave verdens bedste vandmåler – vel at mærke i en branche med nogle rigtig store spillere. Vi troede så̊ meget på projektet og på Jens, at vi sammen med Jens og de øvrige investorer investerede 2,9 mio. kr. i Miitors ApS, lejede et lokale, ansatte den første medarbejder og indgav tre patentansøgninger,” forklarer Thor Jespersen, administrerende direktør for Borean Innovation.

 

”Vi er glade for, at vores investeringer og råd undervejs var med til at bringe Miitors og teknologien så̊ langt frem, at vi i dag står med en succesfuld exit til en rigtig god partner, der fører virksomheden videre i sin nuværende form. Og hvis man udtrykker det på jysk, så har investeringen fra et finansielt synspunkt heller ikke været helt ringe”.

Fakta om Miitors

Stiftet: 2010

Medarbejdere: 19 

Direktør: Jens Drachmann 

Portefølje